Ledige stillinger

Voksenlærling
til håndværkerbutik

 

Vil du være en del af et firma i udvikling? 
Nordjysk Beslag & Værktøj har de sidste 40 år solgt værktøj og byggeartikler til byggebranchen og vi har rigeligt at se til - derfor ønsker vi at udvide vores salgsteam med en voksenlærling, som kan se sig selv i branchen de næste mange år. 

Kender du forskellen på et murbor og et træbor, samt en elgalvaniseret eller rustfri skrue? Så er det måske dig vi mangler!

Du har en i købmand i maven, er serviceminded, stærk til tal, udadvendt og god til kundekontakt. Det vil være en fordel, hvis du har branchekendskab og er lærenem indenfor byggebranchen. Du bliver en del af et dynamisk salgsteam i en virksomhed, hvor hver medarbejder er værdsæt og samarbejde er i højsædet. Vores vigtigste opgave er et højt serviceniveau, det er endda tradition. 

Som voksenlærling gennemfører du en faguddannelse og får løn undervejs, alt imens du blive uddannet gennem teoretisk skolegang og i praksis i butikken.

 

Vi tilbyder…
…en uddannelse indenfor salg til byggebranchen med mulighed for fastansættelse efter elevperiode.
…en varieret hverdag, hvor du trænes indgående i kundebetjening, kasseekspedition, varebestilling, præsentation af varer, varekendskab, udarbejdelse af tilbud, opfølgning af salg og indkøb m.m.
…fast løn under læringsforløbet.

 

Vi forventer, at du…
…har stor lyst til at lære om de mange varer vi sælger til byggebranchen.
…er glad og imødekommende overfor dine kunder og kollegaer.
…kan arbejde selvstændigt såvel som sammen med andre.
…tager ansvar og træffer beslutninger.
…mødestabil og overholder dine aftaler.

 

Lyder det som en stilling for dig, så send en ansøgning til kristian@nordjyskbeslag.dk eller aflevere/send den med post til Nordjysk Beslag, Gugvej 134, 9210 Aalborg SØ.

Har du spørgsmål inden du sender din ansøgning, så kontakt butikschef Kristian Erichsen på kristian@nordjyskbeslag.dk

Ansøgningerne læses løbende og relevante kandidater vil blive kaldt ind til samtale og ansat så snart den rigtige kandidat er fundet. Hvis du ikke har hørt fra os indenfor 14 dage er stillingen besat til anden side.

Print eller gem stillingsopslaget her.

 

Om Nordjysk Beslag
Nordjysk Beslag A/S blev etableret i 1979 med henblik på at yde professionel service og være leverandør til håndværks-, industri- og skibsbrancherne.

Firmaet har i hele perioden oparbejdet en stadig større kundekreds og er således i dag leverandør til kunder i hele landet.

Kundekredsen besøges jævnligt af vore professionelle salgskonsulenter, som er i stand til at løse de fleste kunders ønsker og behov.

Nordjysk Beslag A/S ligger på adressen Gugvej 134, 9210 Aalborg SØ, hvor der er ca. 4.000 m2 under tag, fordelt på administration, butik og et stort lager med aktuelle varer.

Der beskæftiges i øjeblikket 17 medarbejdere, som alle er professionelle på hvert deres område og altid står klar til at give personlig eller telefonisk rådgivning.

For at kunne betjene vores kunder bedst muligt, er der de seneste år sket en stor udvikling i egen import. Det betyder, at vi kan tilbyde en lang række kvalitetsvarer til meget fornuftige priser.

Tilmelding nyhedsbrev

 

 Tilbudsaviser

NB tilbudsavis
Nilfisk - Rent Arbejde 2019
Aktuel tilbudsavis
Gælder d. 20/05- 28/06
 
Beslaco tilbudsavis
Beslaco tilbudsavis

Aktuel tilbudsavis

Gælder d. 20/05- 21/06


Fein Kampagne
Beslaco tilbudsavis
Ekstra tilbud
Gælder d. 01/04- 31/12


Find flere kataloger